Naturlig hudpleje: Dille eller fakta?

Dr. Leffel fortæller om virkningen af funktionel kost og giver råd om naturlig hudpleje.

Af David J. Leffell, M.D. Yale School of Medicine

Denne artikel gengiver alene forfatterens holdninger og repræsenterer ikke nødvendigvis Unilevers mening eller synspunkt.

Modediller er ofte er fremherskende, når det gælder sund hud. Når vi læser reklamer for hudplejeprodukter, er vores forventninger til produkterne nærmest modstridende. På den ene side tiltrækkes vi af produkter, som hævdes at repræsentere den mest avancerede nye teknologi, men på den anden side hælder vi mod de produkter, som hævdes at være naturlige og holistiske.

At vi opsøger naturligt forekommende behandlinger for at fremhæve og perfektionere vores hud, er ikke overraskende. I gamle civilisationer var det almindeligt at finde frem til planteforbindelser og andre naturlige forbindelser, som man påførte huden for at forskønne og beskytte den. De gamle ægyptere brugte noget, der svarer til zinkoxid, for at genopbygge og beskytte huden, og denne virkelig effektive hudbehandling er ikke blevet forbedret ret meget i over tusind år. De gamle folkeslag brugte også henna til at gøre huden smukkere. Naturligt astringerende midler og fugtgivere har været meget almindelige i næsten alle civilisationer, hvor man har fundet historiske eller arkæologiske vidnesbyrd.

Hvis efterkommerne af nutidens arkæologer skulle åbne vores medicinskabe om 1000 år, hvad ville de da finde? I mange æsker på hylden med hudplejeprodukter kunne de identificere et udvalg af flasker, tuber og skinnende plastikbeholdere indeholdende ingredienser, som mere mindede om en liste over planter og dyreliv fra regnskoven, end produkter, der stammer fra et højtudviklet forskningslaboratorium.

Det er der en enkel grund til: Vi vil alle gerne vende tilbage til vores rødder (undskyld ordspillet) i den tro, at det naturlige er bedst. Det er der god fornuft i. Faktisk stammer de fleste af de medikamenter og behandlinger, som anvendes i nutidens standardmedicin, fra molekyler, som i første omgang blev identificeret i planter. Selv Retin-A, som er den eneste dokumenterede udvortes behandling til mindskning af fine linjer og rynker forårsaget af solens påvirkning, er et direkte derivat af A-vitamin, som forekommer i røde og orange frugter og grønsager. Genistein, som er et derivativ af sojaprotein, har tydelig gunstig virkning på normal hud og endda på visse hudlidelser. Calendula menes også at kunne forbedre heling. E-vitamin menes også at forbedre ar, men der er ikke videnskabelige beviser for dette. Faktisk er der formodning om, at fortsat brug af E-vitamin kan medføre kontaktdermatitis, som svarer til kontakt med giftsumak. Sært nok er tanken om, at E-vitamin fremmer heling, så rodfæstet i den almindelige bevidsthed, at selv videnskabelige beviser, der dokumenterer det modsatte, ikke kan ændre på denne overbevisning.

Det univers, som omgiver funktionel kost, har til formål at formidle den behandlingsmæssige værdi af næringsstoffer og mikronæringsstoffer. Fra et videnskabeligt synspunkt er der langt igen, før vi virkelig forstår de behandlingsmæssige fordele ved næringsstoffer, som er en del af vores normale kost, og som man har spist, siden frugt og grønsager for første gang blev plukket på træerne og høstet på jorden.Måske skal det største potentielle skatkammer af endnu ikke opdagede naturlige forbindelser findes blandt regnskovens blade, blomster, grene og rødder.

På grund af erkendelsen af, at der findes mange gavnlige forbindelser i naturen, som endnu ikke er blevet kemisk identificeret, har mange organisationer, herunder kommercielle medicinalvareproducenter, store projekter i spil og deltager i kapløbet om at identificere naturligt forekommende kemiske forbindelser, før endnu mere af regnskoven bliver ødelagt.

Fra et marketingsynspunkt forlanger forbrugeren, at botaniske produkter, som har deres oprindelse i regnskoven, er fremstillet på en miljømæssigt forsvarlig måde. Der er ingen tvivl om, at den aggressive jagt på nye, naturligt forekommende forbindelser vil føre til imponerende nye behandlinger til opnåelse af sund hud og hudpleje. Men som det af og til sker i hudplejeverdenen, løber udviklingen hurtigere end de videnskabelige beviser. Da meget få af disse udvortes produkter forventes at kunne gøre skade, er det ikke ufornuftigt at fortsætte med at afprøve dem, mens hudlæger og andre tager sig af det videnskabelige.

Hvad angår ernæring og hud, er det ikke en dum ide at gå ud fra, at der er noget om snakken. Det meste af den funktionelle kost fokuserer på antioxidanternes potentiale i et bestemt næringsstof. Populære mikronæringsstoffer omfatter vitaminer og mineraler. Især E-vitamin, C-vitamin og derivater af disse næringsstoffer forventes at have betydelig gavnlig virkning på huden. Det påstås ofte, at den antioxidative virkning af disse forbindelser har en påvist anti-aldrende virkning.

Når man skal forstå de ting, der påstås i forbindelse med naturlige hudplejeprodukter, er det vigtigt at kende betydningen af nogle ofte forekommende nøgleord:

Antioxidant: en forbindelse, der kan neutralisere de destruktive oxygenmolekyler (frie radikaler), som opstår ved normal forbrænding. Nogle frie radikaler stimuleres endda af eksterne faktorer som f.eks. solens UV-stråler. Såkaldte frie radikaler er velkendte, og man ved mere om dem nu end tidligere. Selvom det er et uhyre kompliceret emne, ved man nu fra et videnskabeligt synspunkt, at frie radikaler kan forårsage mutationer i gener, som kontrollerer hudkræft, og påvirke hudens evne til at genopbygge sig selv. Hvad man ikke ved, er, hvilke antioxidanter der kræves for at hæmme eller få vendt en bestemt fri radikal. Om en bestemt antioxidant rent faktisk kan gennemtrænge huden til det sted, hvor den forventes at skulle fungere, og hvor meget der kræves for at opnå en særlig virkning.

Aldrende hud: et begreb, som er kendt af alle, der bekymrer sig om deres huds sundhed. Problemet er, at aldrende hud har forskellig betydning fra person til person. For hudlægen omfatter tegnene på aldrende hud fine linjer, rynker, brune og lyse pletter og endda bittesmå ujævne forstadier til hudkræft kaldet aktinisk keratose. For forbrugeren kan aldrende hud betyde alle de nævnte ting, men også derudover en mindre markeret kæbelinje, slap hud og generelt mere grov og tør hud.

De fleste produkter, der påstås at kunne vende eller udsætte aldring af huden, tilfører hudens øverste lag fugt og mindsker forekomsten af fine linjer ved at udfylde huden og tilføre den ny fugt. Produkter, der påstås faktisk at kunne stimulere produktionen af kollagen og elastin i dermis eller læderhuden, som er hudens andet lag, kræver mere indgående analyse. Indtil videre er Retin-A det eneste produkt, som er godkendt af den amerikanske Food and Drug Administration, Kontoret for kontrol med fødevarer og medicin, og videnskabeligt dokumenteret som værende i stand til at mindske fine linjer og rynker. Der sælges nu mange produkter, som påstås at kunne det samme, og hvor man endda henviser til kliniske undersøgelser for at understøtte påstandene. I disse undersøgelser sammenlignes produktet ofte med et placeboprodukt, eller man har ganske enkelt undersøgt produktets virkninger på forsøgspersoners hudoverflade ved hjælp af forskellige højteknologiske billeddannende metoder.

Generelt er det meget vanskeligt virkelig at vende hudens aldringsproces, som er en kulmination af vores individuelle nedarvede faktorer og påvirkningen af mange års soleksponering. Kollagen og elastin i hudens andet lag er ansvarlige for at sikre, at huden er elastisk og modstandsdygtig over for rynkedannelse. Det er velkendt, at selv korte perioder med soleksponering gennem årene kan ændre kollagenens indviklede fibre og netværk til noget, der svarer til defekte, bristede kabler, som ikke længere kan lade huden beholde sit spændstige udseende. Det er umådeligt udfordrende at genopbygge disse komplekse molekyler, og det kræver sandsynligvis mere end udvortes påføring af peptider, antioxidanter eller andre molekyler, som hævdes at være af naturlig oprindelse.

Imens hudplejeverdenen finder ud af, hvilke produkter der er virkelig effektive, og hvilke der er mindre effektive, kan du følge en enkel og naturlig hudplejebehandling:

Daglig vask med et rensemiddel uden sæbe. Sæbe kan fjerne hudens naturlige fedtstof, som er nødvendigt for at beskytte overhuden mod udtørring. Udtørring er måske det, der bidrager mest til hudens daglige trætte og skadede fremtoning.

Tilfør dagligt huden fugt med en fugtighedscreme af god kvalitet, som indeholder så få ingredienser som muligt. Da der er formodning om, at antioxidanter kan gavne huden, og eftersom de ikke lader til at være skadelige, når de bruges udvortes, kan det ikke skade at bruge en fugtighedscreme, der indeholder naturlige forbindelser med en kendt, antioxidativ virkning. Et eksempel på dette er ekstrakt fra grøn te, som er videnskabeligt dokumenteret som værende i stand til at mindske de skadelige virkninger efter solskoldning.

Brug solcreme dagligt for at opnå den bedste beskyttelse mod den største naturligt forekommende fare mod din hud. Brug solcreme med en solbeskyttelsesfaktor på 15 eller 30, og kom creme på igen med nogle timers interval, når du er udendørs. Brug som en grundlæggende forholdsregel en daglig fugtighedscreme, der indeholder en solbeskyttelsesfaktor på 15. Ved at bruge sådan en fugtighedscreme dagligt, før du påfører makeup, sikrer du regelmæssig beskyttelse af din hud. Man tror, at det er den daglige eksponering for UV-stråler, selv ved lave niveauer, der er årsagen til de fleste af hudens aldringstegn. Det er påvist, at E-vitamin og C-vitamin kan yde en meget lav grad af solbeskyttelse, men produkter, som alene indeholder disse forbindelser, bør aldrig erstatte godkendte solbeskyttende produkter.

Hvis du ønsker det, kan du anvende produkter, som hævdes at være af naturlig oprindelse, men afgør med dig selv, om du mener, du opnår det ønskede resultat. Hvis du vil lave din egen undersøgelse af produktet, kan du anvende en metode, som anbefales af hudlæger. Du kan påføre den naturlige hudplejende creme i halvdelen af ansigtet med jævne mellemrum, men fortæl ikke dine venner eller din familie, at du gør det. Da alle ændringer i huden, især i dermis, tager mindst to måneder, skal du vente mindst så længe, før du spørger din familie og dine venner, om de kan se en forskel. Hvis ingen kan se ændringen, skal du måske genoverveje, om det produkt rent faktisk hjælper dig. På den anden side, hvis bare en eller to personer lægger mærke til, at den behandlede side af ansigtet ser anderledes ud, har du måske fundet et produkt, som er virkelig effektivt for dig.

Når det handler om produkters påståede funktionelle næringsstoffer, har naturen sikkert meget at byde på, men det er bedst at forholde sig til alle påstande og produkter, især de meget dyre, med en strategi, der kan bevise, at produktet kan, hvad vi ønsker, det skal kunne.