
Langsigtede tips til huden
Hudekspert Noreen Heer Nicol fortæller, hvordan fugt holder din hud smuk over længere tid.
Af Noreen Heer Nicol, sygeplejerske og sundhedsplejerske
Denne artikel gengiver alene forfatterens holdninger og repræsenterer ikke nødvendigvis Unilevers mening eller synspunkt.
God daglig grundlæggende hudpleje med fokus på tilførsel af vand og fugt er nøglen til smuk hud. Korrekt hudpleje kan holde huden sund og fugtig. "Gennemblødning og forsegling" er den bedste måde at forhindre, at huden udtørrer, uanset årstiden. Gennemblød huden – uanset om du tager et brusebad eller et karbad i 15-20 minutter i varmt vand – derefter skal du straks forsegle huden med fugtighedscreme for at holde den blød. Brug et mildt og fugtgivende renseprodukt, når du bader. Dup forsigtigt overskydende vand væk efter badet, og påfør straks fugtighedscreme. Fugtgivende stoffer, som påføres fugtig hud, absorberes lettere i hudens øverste lag. De afgiver derefter flere af de fugtgivende egenskaber, som de er skabt til at levere, og danner en mere effektiv barriere mod væsketab.
Det afhænger af din personlige præference, om du vælger at bruge en fugtgivende salve, creme, lotion eller gel. Det vigtige er, at du finder en fugtighedscreme, som du har lyst til at bruge mindst en gang om dagen, helst efter badet og helst med en solfaktor. Hav en lille tube eller flaske god fugtighedscreme i din taske, lomme eller skrivebordsskuffe, så du har lindring lige ved hånden, hvis din hud føles tør og kløende i løbet af dagen.
Nøglen til smuk hud er at finde gode hudplejeprodukter, som du kan lide at bruge dagligt, og derefter bruge dem dagligt. Den fugtighedscreme, du bruger, bør være mildt fugtgivende og indeholde solfaktor.
