
Dine omgivelser og din hud
Tør. Fugtig. Ren. Forurenet. Det overrasker dig måske, hvordan omgivelserne påvirker din hud.
En Dove-artikel
Tør. Fugtig. Ren. Forurenet. Det overrasker dig måske, hvordan omgivelserne påvirker din huds tilstand. Og det er ikke bare miljøet. Vores hud påvirkes også af vores valg af livsstil og personlige vaner.
Men det gode er, at hvis du er opmærksom på verden omkring dig og indretter dine vaner efter det, vil du blive belønnet med en hud, som er både sund og strålende. Læs mere for at finde ud af, hvordan miljømæssige faktorer kan have en negativ indflydelse på huden, og lær at bekæmpe virkningerne.
Forurening:
Man mener, at skadelige urenheder i luften og vandet berøver hudens yderste tynde lag dens E-vitamin, som er et stof med stor betydning for sundheden. E-vitamin menes at være effektiv som lindring for kløe, tørhed, allergiske reaktioner og andre hudlidelser, både som vitaminpille og som bestanddel i lotion.
Klima:
Fugtmættet luft hjælper huden med at opretholde sin naturlige fugt, mens varm, tør luft får hudfedtet til at fordampe nemmere og medfører, at huden bliver tør, ukomfortabel og flaget. Så hvis du bor i et tørt klima, skal du sandsynligvis tilføre fugt oftere, end hvis du bor i et område med høj luftfugtighed.
Ozon:
Højt over os arbejder ozonlaget med at absorbere UVB-stråler (de stråler, som mistænkes for at forårsage de fleste tilfælde af hudkræft). Hvis du bor i et højtliggende område, hvor ozonlaget kan være tyndere, kan du være i større fare. I sådanne tilfælde anbefaler hudlæger, at man bruger solbeskyttelse med en faktor på 15 eller højere hver dag. Faktisk er det en god ide at bruge solcreme hver dag, uanset hvor du bor.
Mad:
Antioxidanter neutraliserer de frie radikaler, som er ansvarlige for aldringstegn. Frugt, grønsager, korn og frø, der indeholder antioxidanter som A-, E- og C- vitamin, kan hjælpe dig til at opnå en hud, der ser sund ud.
Motion:
Motion tilfører dit system iltet blod, som hjælper dine indre organer med at fungere, som de skal. Gør regelmæssig motion til en del af din ugentlige rutine. En rask gåtur, yogaundervisning eller en tur i motionscentret vil være en stor hjælp til at forbedre din huds generelle sundhed og skønhed.
Rygning:
Rygning påvirker mere end bare dine lunger. Det får blodkarrene til at trække sig sammen og forsinker transporten af næringsstoffer til huden og fjernelsen af giftstoffer. Hvis lægernes generelle advarsler ikke er nok til at få dig til at holde op, så tænk på, hvor meget bedre du vil have det med en sund, strålende hud.
Alkohol:
Både alkohol og koffein kan forårsage hydrering, som påvirker alle dine organer, herunder din hud. Gør en indsats for at drikke et glas vand for hvert glas alkohol- eller koffeinholdig drik, og sørg for at drikke masser af vand, før du går i seng.
Stress:
Det er påvist, at stress kan forårsage hormonændringer og ændringer i kortisonniveauerne og medføre udbrud af akne. Giv dig selv mindst én afslappende forkælelse om ugen, f.eks. en stille gåtur, en fodbehandling eller en time med en god bog.
