
Rigtige kvinder viser deres sande former
Seks modige kvinder viser alt og deler budskabet: Stå fast, og glæd dig over dine kurver!
GREENWICH, 23. juni 2005 – Kvinder er meget enige i, at "medierne og reklamebranchen opstiller en urealistisk skønhedsstandard, som de fleste kvinder aldrig nogensinde ville kunne nå."(i) Flere end to tredjedele af kvinderne på globalt plan udtrykte dette synspunkt i en nylig verdensomspændende undersøgelse. Det triste er, at effekten heraf er, at der kun er 13 % af kvinderne, som er meget tilfredse med deres kropsvægt og -form,(ii) og kun 2 % af kvinderne i hele verden ser sig selv som smukke, og over halvdelen af kvinderne siger, at de væmmes ved deres kroppe.(iii)
På baggrund af disse resultater lancerer det globale skønhedsbrand Dove i dag en ny national reklamekampagne, som viser ægte kvinder med ægte kroppe og ægte kurver. Kampagnen skal få flere kvinder til at føle sig smukke – hver dag – idet mangfoldigheden og de ægte kvinder fejres ved at udfordre den aktuelle stereotype holdning til skønhed.
Seks modige kvinder – to studerende, en børnehavepædagog, en manicurist, en administrativ medarbejder og en barista – tør vise det hele for verden kun iført undertøj og en stor portion frækhed. Deres billeder er hverken blev ændret eller retoucheret på nogen som helst måde. Deres budskab er: Stå fast, og glæd dig over dine kurver!
Håndteringen af emnet kropsbillede er det næste progressive skridt i Doves globale kampagne Campaign for Real Beauty, som er et forsøg på at starte en diskussion og fremme en debat om, hvad skønhed er. Dove ønsker at ændre den måde, kvinder opfatter deres kroppe og deres skønhed på, ved at udvide definitionen af, hvad det vil sige at være smuk. Dove anvender billeder af ægte kvinder med ægte kroppe og ægte kurver for at nå dette mål.
De seneste reklamer støtter mærkets introduktion af den nye Dove Firming-serie, herunder Intensive Firming Lotion, Intensive Firming Cream og Firming Body Wash*. Disse nye produkter er specifikt sammensat med henblik på at give en opstrammende, blødgørende effekt og gøre huden endnu smukkere. Reklamerne viser kvinder og kloge pointer og opfordrer kvinderne til at udfordre skønhedsstereotyperne: "Lad os se det i øjnene: Det er ingen sag at få lårene på en størrelse 34-model til at se stramme ud," og "Ny Dove Firming. Testet på ægte kurver." En lignende Dove-reklame havde enorm succes i Europa sidste år.
"Skønhed er visuel, men på de fleste billeder i medierne er det det samme visuelle billede – de samme fantastiske former og forbløffende proportioner på et fåtal af udvalgte skønhedsikoner," udtaler Nancy Etcoff, ph.d., underviser ved Harvard University og direktør for Program in Aesthetics and Well Being ved Massachusetts General Hospital Department of Psychiatry, "det må være tid til forandring, når kun et mindretal af kvinderne er tilfredse med deres kropsvægt og -form i et samfund med fokus på slankekure og makeover-programmer."
Dove lancerede Campaign for Real Beauty i september 2004 med en meget omtalt reklamekampagne, hvor der blev vist kvinder, hvis udseende faldt uden for de stereotype skønhedsidealer. Doves indsats for at inspirere til en positiv selvopfattelse blandt kvinder er blevet udvidet til initiativer, som støtter en bredere definition af skønhed. Uniquely ME!, som er et program, der blev udviklet af Dove og Girl Scouts of the USA, styrker selvværdet blandt piger mellem 8 og 17. I perioden mellem den 7. juli og den 31. august 2005 donerer Dove 1 dollar til uniquely ME! for hver person, som underskriver Campaign for Real Beauty-løftet, op til 50.000 dollar. Gå ind på www.campaignforrealbeauty.com for at Stå fast og glæde dig over dine kurver, og hjælp DOVE med at støtte denne vigtige sag.
"Ved at sætte spørgsmålstegn ved den accepterede definition af skønhed håber vi at kunne hjælpe kvinderne med at ændre den måde, de opfatter deres kroppe på, og få dem til at føle sig smukke – hver dag," siger Silvia Lagnado, vicedirektør, Dove.
Billederne er taget af en af skønhedsindustriens førende fotografer, Rankin. De vil blive vist på meget synlige steder, herunder mange større publikationer med fokus på kvinders sundhed og generelle dameblade, for at anspore kvinder til at overveje, hvad den egentlige betydning af skønhed er. Kampagnen vil ligeledes kunne ses af de rejsende, som denne sommer vil møde kæmpestore reklametavler placeret udendørs og i større transportcentraler i Boston, Chicago, Washington, D.C. Dallas/Ft. Worth, Los Angeles, Miami/Ft. Lauderdale, New York og San Francisco.
*Doves nye Firming-serie samt den samlede produktportefølje fås hos detailhandlere i hele landet.
Om Campaign For Real Beauty
Dove Campaign for Real Beauty er et globalt tiltag, som skal tjene som startskud til samfundsmæssige forandringer og virke som katalysator for en udvidelse af definitionen af og diskussionen om skønhed. Under anvendelse af en række forskellige kommunikationsredskaber – reklame, www.campaignforealbeauty.com, interaktive reklametavler, paneldiskussioner og Self-Esteem Fund – opfordrer kampagnen kvinderne til at deltage i diskussionen om skønhed og dele deres holdninger til skønhed med kvinder rundt omkring i verden. Campaign for Real Beauty understøtter Doves mission: at få kvinder til at føle sig smukkere – hver dag – ved at udfordre den aktuelle stereotype holdning til skønhed og inspirere kvinder til at tage bedre vare på sig selv.
Om Dove
Doves mission er at få kvinder til at føle sig smukkere – hver dag – ved at udfordre den aktuelle stereotype holdning til skønhed og inspirere kvinder til at tage bedre vare på sig selv. Dove, som indgår i Unilever North America, er førende inden for personlig pleje. Hver tredje husholdning anvender Dove-produkter, som omfatter håndsæbe, badesæbe, ansigtspleje, antiperspirant/deo, hårpleje og stylingprodukter. Dove fås over hele landet i supermarkeder, hos materialisthandlere og i outlets.
1 Sandheden om Skønhed, 2004, iværksat af Dove
2 ibid
3 Intern Dove-undersøgelse, 2002
4 AC Nielson ,2004
