
De fedtforskrækkedes sprog
Pas på, hvad du siger til dig selv. Jess Weiner diskuterer risiciene forbundet med fedtforskrækket snak.
Af Jess Weiner
Du taler måske allerede dette hemmelige sprog, nemlig de fedtforskrækkedes sprog. Dette sprog handler om mere end selve ordet "fedt", og det handler om mere end frygten for at blive tyk. Det handler om den irriterende og brutale stemme i dit hoved, som siger, at dit liv ikke er noget værd, før du får et bestemt udseende eller ryger ned under en bestemt vægt.
Engang troede alle, at dette sprog kun blev talt af rige, hvide piger med masser af tid til at bekymre sig om deres udseende. Det passer dog ikke. Fedtforskrækkelse er en lidelse, som rammer alle. Det rammer på kryds af race og socioøkonomiske forhold. Det kan berøre dig, uanset om du er homoseksuel, heteroseksuel eller biseksuel. Du kan tale sproget, ligegyldigt om du er latinamerikaner eller russer. Og du kan bruge dette sprog, hvad enten din passion er fodbold eller differentialregning.
Sproget omfatter en række holdninger, tanker og handlinger, som giver dig en falsk kontrolfølelse. Men det kropsfikserede vanvid stopper ikke med den vrede, du føler over for din mave, din utilfredshed med dine overarme eller den væmmelse, du føler over for dine lår. Dette er blot måder at udbrede noget, der ligger dybere i dig – manglende passion, en længsel efter kærlighed og en alvorlig mangel på selvværd.
Men hvad kan du gøre ved det? Her kommer min opfordring: Begynd at afkode de fedtforskrækkedes sprog. Begynd virkelig at lytte til de ord, du siger. Den mest almindelige sætning blandt kvinder er faktisk: "Jeg føler mig tyk." Sætningen siger dog ikke noget om, hvad der egentlig ligger bag. Fordi "tyk" ikke er en følelse. Det er ikke en sindstilstand. Vrede, glæde, tristhed – det er følelser. Ordet "tyk" er blevet til et begreb, der dækker over en egentlig følelse. {>"Jeg føler mig tyk" kunne betyde "jeg føler mig ensom", "jeg er bange", "jeg føler mig overvældet". Sætningen betyder i hvert fald meget mere end de ord, den indeholder.
Som ven og støtte kan du hjælpe med at afkode de fedtforskrækkedes sprog. Her er nogle eksempler på, hvordan du kan reagere på sætningen "jeg føler mig tyk!". (Vælg dit svar, ud fra hvor godt du kender vedkommende/jeres forhold og selvfølgelig ud fra det givne øjeblik)
- "Tyk er ikke en følelse! Hvad er det, der egentlig er i vejen?"
- "Det sårer mig faktisk, når du siger sådan om dig selv."
- "Hvad har du brug for? Hvad kan jeg gøre for dig?"
- "Jeg synes virkelig, at selvlede er kedeligt at tale om. Lad os snakke om noget andet!"
- "Hvorfor skal vi altid bruge hadet til vores kroppe som indgangsvinkel til vores samtaler?"
- "Det må du virkelig undskylde, men jeg taler desværre ikke de fedtforskrækkedes sprog!"
Der er sandsynligvis ingen, der har fortalt dig, at du ikke behøver at bruge dette sprog. Hvis du ikke gør noget ved den måde, du interagerer og kommunikerer med andre kvinder på, gør du dig selv en stor bjørnetjeneste ved at gøre kropsselvlede til en helt almindelig følelse i dette land. Du skal blive ved med at sætte spørgsmålstegn ved, udfordre og tage dig af dette emne. Hvor mange flere af jer vil blive ved med at savne gymnasietiden eller jeres smukke kærester, blot fordi I pt. ikke føler jer nok værd i jeres kroppe? Hvornår vælger vi alle at stoppe med at tale de fedtforskrækkedes sprog? På hvert eneste tidspunkt af dagen skal vi træffe nye valg… og vi kan begynde lige nu!
** Jess Weiner er forfatter, foredragsholder om motivation og klummeskribent. Hendes seneste bog "Do I Look Fat In This?" kan købes nu. Hun er ambassadør for organisationen NEDA, som beskæftiger sig med spiseforstyrrelser, og rejser rundt og holder foredrag på gymnasier og universiteter. Klik her for at få yderligere oplysninger www.withjess.com.
